PanoramavyerSanta
Brígida - San Mateo
- Tejeda - Artenara
De foregående "kør
selv ruter" går
langs Gran Canarias kyster
med nogle afstikkere til byer
i det indre. I centrum af
øen ligger det store
bjergmasiv.
Den valgte "kør
selv rute" udgår
direkte fra Las Palmas de
Gran Canaria.
Hvis udgangspunktet jeres
øens hovedstad så
tager man den centrale motorvej,
den som dele bydelen Vegueta
fra Triana. Efter fem km kommer
man til universitetet i Tafira
og straks derefter til Jardín
Botánico. Den botaniske
haven udviser en rig udvælgelse
af den kanariska floraen og
fra det makronesiske området.
Foruden at Jardín Botánico
er en seværdighed, dedikerer
man sig her også spiste
at udvide skovbestanden samt
til botanisk forskning.
Hvis man kommer fra den
sydlig delen af øen
er forbindelsen med den centrale
motorvejen nu meget let at
nå med den nye ringvejen.
Fra Jinámar når
man Tafira Alta og Monte Lentiscal
på kun fem minutter
og behøver at altså
ikke køre ind i byen.
Vi fortsætter på
den centrale motorvejen som
efter ung. 4 km bliver landevej
med mødende trafik.
Efter at være kørt
igennem Tafira Alta og Monte
Lentiscal kommer vi til en
vejforgrening som går
til Caldera de Bandama som
er et stort vulkansk krater
og fra hvis top man har en
strålende udsigt over
øen. Vid foden af Bandama
ligger golfbanen Real Club
de Golf de Las Palmas, over
hundrede år gammel og
gamlingen i Spanien.
Santa Brígida er næste
stop siden vi har vendt tilbage
til vores rute. Hyggeligt
og uskiftende landskab med
smukke palmlunde, kanarisiko
arkitektur og et roligt miljø
kännertegner denne by.
I det nærliggende krateret
Caldera de Hoya Bravo finder
vi et karakteristisk eksempel
på drakblodstræet
af arten Dracanea draco vel
udviklet og med en anselig
holdning. I Santa Brígida
fejres hver weekend et velbesøgt
marked med produkter fra jorden
samt blomster, ligesom i San
Mateo som er næste kommune
på vores vej til bjergene.
I San Mateo begynder man
at skilne højlandet.
Byen som er et typisk eksempel
på hvordan man ernærer
sig på jordbrugs og
kvægavl lever op på
weekenderne da man har et
populært marked, en
af de største på
øen, hvor man blandt
meget andet sælger den
berømte San Mateo-osten.
Hele tiden kører
vi opad, landskabet forandres
og man kan se forskellene
i de tre fremmeste lagene
som er klart særadskilte
af højden og orienteringen.
Bergen bliver stejlere, man
ser fortsat trævegetationen
fra mellemlaget og pinjeskovene
begynder når man nærmer
sig Parador de Tejeda, hvorfra
man kan se Roque Nublo, Gran
Canarias specifikke symbol,
hvor den rejser sig nær
øens højeste
punkt Pico del Pozo de las
Nieves på 1.949 meter.
Lige i dette område
og fra paraderne i Tejeda
udgår de antikke veje
som urindbyggerne og derefter
erobrerne anvendte. Disse
veje har nyligt restaurerets
for at anvendes til fodvandringer,
med charm at kunne observere
hele den varierende floraen
og faunaen i fjeldlandskabet.
I dette område finder
man også Centro de Interpretación
de Degollada Becerra hvorfra
man har en vidunderlig udsigt
over Tejedakratern. Denne
omgærdes af stejle vægge
og et stort antal forskelligt
naturgeografiske elementer
sætter sit præg
og udformer dette særegne
landskab. Centrat har en udstilling
over de naturlige og kulturelle
mest relevante trækkene
for den centrale og vestre
delen af øen. Dokumenter
og guider informerer og orienterer
besøgende.
Fra paraderne kan man tage
sig ned til byen Tejeda, meget
kendt især for sine
bagværker som alle er
baseret på mendel. En
anden vej går til Artenara,
som er den by som er højst
beliggende på øen
og hvor der findes en overflod
af pinjeskove. Fra disse højder
kan man tage den nordlig fjeldsiden
og komme til Moya via Fontanales
eller til Teror, Arucas og
kysten. Man kan komme til
Telde på den vej som
går omkring krateret
Los Marteles, en rund sænke
med flad bund og med cirka
550 meter i diameter samt
vægge som forhøjer
sig i gennemsnit 80 meter.
La Caldera er et andet særegent
krater som arisede under kvartärthier.
Der findes også en
mulighed for at begive sig
til turistområderne
i syd og da tager man vejen
mod Fataga som slutter i Maspalomas.
Pinjeskoven, dammene La Chira
og Las Niñas som dykker
op som artificielle søer,
eller vejens kurver som hele
tiden åbner nye perspektiver
af landskabet, enten den røde
jorden i Firgas eller den"
førstenede stormen"
som Miguel de Unamuno så
i Tejeda, gør at øens
charm øger hvilken
vej man end vælger at
følge herfra.